logo_ffsv.png
Bliv medlem
Eller log ind med:
Har du brug
for en mentor?

Læs mere om vores mentorordning...


 

Mentorordning

Siden 2009 har foreningens medlemmer haft mulighed for at deltage i en mentorordning, hvor de deltagende FSV-kandidater kan udvikle deres dialogkompetencer, og hvor studerende og ny-udklækkede kandidater kan få hjælp til at reflektere over deres fremtid. Forløbet afholdes i samarbejde med DJØF.

Mentorordningen sikrer et ét-årigt forløb med en FSV-studerende på kandidatdelen eller ny kandidat og en erfaren FSV-kandidat gennem ca. fire møder på et år. Mentoren indgår i forløbet med sin person og intet andet og vil have rollen som "coach" for menteen. Emnerne kan være mangeartede:

  • Hvad skal jeg være?
  • Hvordan kan jeg planlægge min karriere?
  • Hvor søger jeg job?
  • Hvordan synliggør jeg mine kompetencer?

...eller noget helt andet.

Hvem henvender mentorordningen sig til?

Som mentee: Du er på den sidste del af din uddannelse eller er netop blevet færdig og skal i gang med jobsøgningen. Alternativt er du på arbejdsmarkedet, men søger sparring i forhold til din videre karriere.

Som mentor: Du er færdig kandidat i folkesundhedsvidenskab med nogle års erfaring, og du vil gerne give FSV'ere en god start på arbejdsmarkedet og samtidig holde kontakten til folkesundhedsvidenskabsstudiet. Alternativt vil du indgå i sparring med en FSV'er, som allerede er på arbejdsmarkedet.

Mentorordningen starter op én gang om året. Fristen for at kunne deltage i årets mentorforløb bliver meldt ud her på siden, via e-mail til foreningens medlemmer, vores Facebook-gruppe for medlemmer, vores offentlige Facebook-side og vores LindkedIn-gruppe (for alle FSV'ere uanset medlemskab af foreningen).

Mentorordningen 2019/2020

For at deltage i ordningen for 2019/2020 skal du senest den 24. september 2019 sende en e-mail til mentorordning@folkesundhedsvidenskab.dk.  

De oplysninger, som vi skal have i forbindelse med tilmeldingen, er:

Mentorer:

  • Arbejdssted
  • Arbejdsopgaver
  • Hvor i landet du bor

Mentees:

  • Interesseområder for fremtidigt arbejde
  • Overordnede temaer, du gerne vil vende med en mentor
  • Hvor i landet du bor

Mentorordningen skydes i gang med et opstartsmøde den 8. oktober 2019 kl. 17-19, hvor regler og aftaler for forløbet lægges fast. Derefter kan mentor og mentee mødes, som det bedst passer dem. Forløbet afholdes i samarbejde med DJØF. Efter tilmelding får du tilsendt nærmere information. 

Du skal være medlem af Foreningen for Folkesundhedsvidenskab og/eller Dansk Selskab for Folkesundhed for at kunne deltage. Læs eventuelt mere om, hvordan du bliver medlem af foreningen.

Følg os på de sociale medier
Administration

FORENINGEN FOR
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Svenstrupvænget 5
5260 Odense S
admin@folkesundhedsvidenskab.dk
CVR: 32685048