logo_ffsv.png
Bliv medlem
Eller log ind med:
Har du brug
for en mentor?

Læs mere om vores mentorordning...


 

Eget arrangement
Navn:

Årsmøde 2017: Folkesundheden og de forførende folkestemninger

Der er nu åbent for tilmelding til årsmødet.  
Dato:
Den 3. november 2017, kl. 16.15

Sted:
Domus Medica [find på kort]
Kristianiagade 12
2100 København Ø


Live:


Deltagere:
Arrangementet er åbent for alle medlemmer af Foreningen for Folkesundhedsvidenskab. Se eventuelt, hvordan du bliver medlem.

Tilmelding:
Tilmeldingsfristen er den 30. oktober 2017, kl. 12.

Du tilmelder dig ved at udfylde denne formular.

Transporttilskud:
Husk, at du kan få transporttilskud, hvis du bor uden for Region Hovedstaden.

Kontakt:
Eventuelle spørgsmål omkring årsmødet rettes til aarsmoede@folkesundhedsvidenskab.dk

Om årsmødet

Vi har i de seneste år set en række eksempler på folkestemninger, der påvirker befolkningens holdninger til nationale anbefalinger på sundhedsområdet, bl.a. i forhold til vaccinationsprogrammer, medicinsk cannabis og alternative kostråd.

Så hvordan forholder forskellige sundhedsaktører sig, når holdninger og adfærd i dele af befolkningen afviger fra de sundhedsfaglige anbefalinger?

På årsmødet 2017 stiller vi skarpt på folkestemninger på sundhedsområdet. I det postfaktuelle samfund indhenter borgere selv viden om sundhed og forholder sig kritisk til nationale anbefalinger.

Sundhedsmyndighederne kan således ikke længere regne med en bred opbakning fra befolkningen til deres anbefalinger. Dette giver anledning til en række spørgsmål:

  • Hvilket ansvar har sundhedsmyndighederne for at sikre, at befolkningen er i stand til at træffe beslutninger vedrørende deres sundhed på bedst mulige grundlag?
  • Hvilke nye krav stiller befolkningens kritiske stillingtagen til formidlingen af sundhedsfaglige anbefalinger, herunder evidensen, som ligger til grund for disse?
  • Og kan anbefalingernes berettigelse fortsat opretholdes, hvis en stor del af befolkningen ikke anerkender anbefalingernes gyldighed?

Dette er blot nogle af de spørgsmål, vi vil prøve at få besvaret på dette års årsmøde.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, giver sit perspektiv på Sundhedsstyrelsens rolle, når folkestemninger påvirker folkesundheden. Derefter vil vi lægge op til debat om medicinsk cannabis med Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter og ViBIS, og Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin. Efter debatten vil der være middag og fest med fri bar.

Årsmødet holdes igen i år i de smukke rammer i Domus Medica på Østerbro i København.

Efter det faglige program vil FFSV-prisen blive uddelt, og derefter er der middag og fest. Der vil på denne aften være rig mulighed for at møde nye som gamle FSV’ere.

Vi glæder os til at se jer til en spændende og festlig aften.

 
Følg os på de sociale medier
Administration

FORENINGEN FOR
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Svenstrupvænget 5
5260 Odense S
admin@folkesundhedsvidenskab.dk
CVR: 32685048