Netværk

Sundhedsfagligt gå-hjem-møde

Velkommen til endnu et møde i vores nye netværksmødekoncept. Denne gang handler problemstillingen om, hvordan vi løfter kvaliteten i alkoholbehandlingen. Netværksmøderne arrangeres i samarbejde med Djøf.

Dette arrangement blev afholdt den 11 marts 2020

Arrangementet er afholdt

Om netværkskonceptet

På hvert møde inviterer vi en oplægsholder til at dele sine egne erfaringer med en konkret opgave eller sundhedsudfordring og få sparring fra netværket. Der afholdes to møder i efteråret 2019 og to møder i foråret 2020. Fra gang til gang finder vi ud af, hvad der rører sig, og sætter det på næste mødes agenda. Møderne arrangeres af Foreningen for Folkesundhedsvidenskab og Djøf.

Under forplejningen vil der være rig mulighed for at netværke.


Dagens problemstilling:

Hvordan løfter vi kvaliteten i alkoholbehandlingen?

Alkoholområdet har længe været underprioriteret og bliver oftest placeret i socialforvaltningerne. 

I januar 2020 landede Sundhedsstyrelsens Servicetjek af alkoholbehandlingen, hvori de konkluderer, at der er behov for en øget sundhedsfaglighed i alkoholbehandlingen samt udarbejdelse af kvalitetsstandarder. På nuværende tidspunkt er der nemlig ingen standarder for, hvad behandlingen skal indeholde, hvor langt et forløb bør være, eller hvilken uddannelse en alkoholbehandler skal have. 

Isabella Øllgaard, Alkohol & Samfund, vil kort ridse problemstillingen op og ønsker folkesundhedsvidenskabelig sparring på, hvordan vi kan få beslutningstagernes øjne op for det vigtige i at hjælpe mennesker med alkoholproblemer på et højt sundhedsfagligt niveau.

Vi glæder os til at se dig!