Årsmøde

Årsmøde 2021: Sundhedsprofessioner under pres

Kom med til årets fedeste begivenhed i Foreningen for Folkesundhedsvidenskab: Årsmødet! I år er det faglige tema sundhedsprofessioner under pres.

Dato

Fredag den 5. november 2021:

  • 16.00-18.30: Fagligt oplæg
  • fra kl. 18.30: Middag og fest

Sted

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 [se på kort]
2200 København

Deltagere

Arrangementet er åbent for medlemmer af Foreningen for Folkesundhedsvidenskab. Se eventuelt, hvordan du bliver medlem

Tilmelding

Udfyld denne formular senest den 26. oktober 2021.

Transporttilskud

Husk, at du kan få transporttilskud, hvis du bor uden for Region Hovedstaden.

Kontakt

Hvis du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte os på aarsmoede@folkesundhedsvidenskab.dk

Om årsmødet

Sundhedsprofessioner under pres

Foreningen for Folkesundhedsvidenskab holder årsmøde fredag den 5. november 2021.
Vi har valgt at gøre 'Sundhedsprofessioner under pres' til årets tema. Med temaet ønsker vi at belyse forskellige vinkler på sundhedsprofessioner, der i medierne har været fremme med et mål om at sætte fokus på professionens dårlige kår. Eftermiddagens oplæg kommer til at stille skarpt på sundhedsprofessionelles arbejdsmiljø og -vilkår, for derefter at fokusere mere specifikt på jordemødrene, der sammen med gravide og fødende har påpeget, hvor galt det kan gå, når man får færre og færre ressourcer til fødsler og jordemoderbesøg. Hvad ligger til grund for jordemødrenes arbejdsvilkår og hvordan opleves det af jordemødrene på landets fødegange? 

Praktiske oplysninger

Det faglige arrangement afholdes i tidsrummet kl. 16.00-18:30. Herefter vil aftenen byde på et festfyrværkeri af FSV-hygge. Vi har planlagt et netværksevent, en lækker, økologisk middag, et spændende socialt arrangement for sanserne efterfulgt af fest og dans.

Arrangementet foregår i Mellemfolkeligt Samvirkes lokaler på Nørrebro i København.

Hold dig opdateret om årsmødet ved at klikke 'Deltag' i denne Facebook-begivenhed. og husk at tilmelde dig årsmødet via formularen her på siden. 

Program

16.00-16.30

 

Ankomst og forfriskninger

16.30-16.35

 

Velkomst
ved Michael Jensen, formand for Foreningen for Folke­sundheds­videnskab

16.35-17.00

 

Sundhedsprofessionelles arbejdsmiljø – en kærlighedsaffære eller kampplads?
ved Kirsten Nabe-Nielsen, Specialkonsulent i Roskilde Kommune og forsker tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

17.00-17.25

 

Jordemødre, fødsler og politiske prioriteringer
ved Signild Vallgårda, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab

17.25-17.45

 

Pause

17.45-18.10

 

Jordemødrenes hverdag
ved Mette Rotesan, næstformand Jordemoderforeningen

18.10-18.20

 

Spørgsmål til oplægsholderne

18.20-18.35

 

Uddeling af FFSV-prisen 
ved Michael Jensen

18.35-19.00

 

Netværk på tværs af årgangene

19.00-00.00

 

Middag og fest